Ligegyldigt, hvilken farve du maler på vægge, påvirker den dit humør. Farverne i dit hjem har derfor en direkte indflydelse på dit humør. Herunder får du gode råd til, hvordan du vælger den helt rigtige farve, når der skal males.

Lyse farver signalerer aktivitet, mens mørke farver er mere rolige. Det er dét, der er grundelementet i farvepsykologien. Når du skal male hjemmet, er det en fornuftig idé at sætte dig grundigt ind i, hvordan de forskellige farver påvirker dit humør.

Man har i mere end 100 år vidst, at farver påvirker humøret på flere forskellige måder. Du har altså en god mulighed for at forbedre din livskvalitet, hvis du er bevidst om, hvordan de farver, der er i dit hjem påvirker stemningen i rummet.

Vælg ikke rød til soveværelset

Rød er en markant farve, som vækker opmærksomhed. Faktisk er der undersøgelser, der viser, at rød ligefrem kan få dit blodtryk til at stige, ligesom du udskiller flere stresshormoner, når du opholder dig i et lokale, der er malet rødt. Derfor er det en dårlig idé at male dit badeværelse rødt, da det bestemt ikke får dig til at slappe af.

Til gengæld kan du med fordel male dit soveværelse mørkeblåt, da det er påvist, at den kan få dit blodtryk til  at falde. Det samme gør sig gældende for andre dæmpede farver som eksempelvis grå eller brun.

Farverne opbygger forskellige stemninger

Når du skal vælge farve til dit hjem, er det vigtigt, at du først og fremmest overvejer, hvilken stemning og atmosfære der skal være i rummet. Hvis du eksempelvis har et rum, der lægger op til, at du skal være kreativ, kan det være en god idé at male det grønt. 

Grøn er forventningens farve, og den kan være med til at give energi til rummet, som får din kreativitet til at udfolde sig. Hvis du mangler inspiration til, hvilke farver du skal male rummet i, kan du finde maling her